SOL Kunstklub

Kunstworkshops med tekstil- og installationskunstner Juliane Schreiber

SOL Kunstklub byder ind til fire workshops, hvor børn og unge kan møde og skabe billedkunst, med afsæt i Juliane Schreibers aktuelle udstilling I Let my Guard Down på Agerupgård. Vi besøger udstillingen og kommer helt tæt på kunstnerens proces og teknikker.

FILTET Ø
Fredag 14. august 2026 kl. 14-17

Filtværksted med vand og bevægelse. Vi bruger uld fra Agerupgårds får og en masse vand til at skabe et stort fælles filtkunstværk udendørs.
Hvem: børn fra 6 år + en voksen
Sted: Sambiosen, Pillemarksvej 1
(ifm. SALAD DAYS festival)

ØEN OMFAVNET AF HAVET
Onsdag 19. august 2026 kl. 14-17

Fundne naturmaterialer fra stranden integreres i et stort filtkunstværk. Vi samler tang, ålegræs, sten m.m. og skaber en fælles komposition ovenpå den store filt-ø, som blev fremstillet ved den første workshop.
Hvem: børn fra 6 år + en voksen
Sted: Agerupgård, Agerup 6

KYSTSKULPTURER
Lørdag 12. september 2026 kl. 11-14

Sy vilde former og fyld dem med ålegræs! Vi skaber små stofskulpturer, som fyldes med tørret ålegræs.
Hvem: børn fra 10 år (ledsagende voksne er velkomne)
Sted: Agerupgård, Agerup 6

LAG OG FORBINDELSER
Lørdag 19. september 2026 kl. 11-14

Skab tredimensionelle kompositioner af pap, stof og fundne naturmaterialer. Workshoppen indledes med en kort gåtur, hvor vi indsamler naturmaterialer, som vil indgå i værkerne.
Hvem: børn fra 10 år (ledsagende voksne er velkomne)
Sted: Agerupgård, Agerup 6

 

Pris: 50kr per barn/workshop – tilmelding via info@agerupgaard.dk

SOL Kunstklub med Juliane Schreiber er arrangeret af foreningen Terraform og Agerupgård, realiseret med støtte af Samsø Kommunes Pulje for Kulturelle Aktiviteter og Statens Kunstfond.

Workshopforløb med billedkunstner og designer Linda Weimann

Udfra udstillingen The Ananke Way af Linda Weimann i Agerupgårds grønne rum afholdes der en række workshops, hvor børn får indblik i skulpturens verden gennem forskellige modellerings- og aftryksmetoder. Vi arbejder med en åben og nysgerrig proces, hvor materialet bærer nye ideer frem – fra tanke til virkelighed. Børnene kommer til at lære klassisk formgivning og afstøbning med afsæt i naturens geometri, strukturer og overflader. Vi arbejder med ler, gips og naturmaterialer.

Linda Weimann er uddannet designer og kunsthåndværker. Hun er opvokset på Samsø og for nylig flyttet tilbage til øen. Hun har i mange år faciliteret skulpturworkshops for børn.
https://lindaweimann.dk

SKULPTURER I GIPS: INDTRYK, AFTRYK & UDTRYK

Torsdag 10.9. 2026 kl. 14-17
Vi eksperimenterer med aftryk og teksturer i ler. Relieffer med naturmaterialer opbygges igennem dybder og detaljer.

Torsdag 17.9. 2026 kl. 14-17
Gipsafstøbninger i negativ og positiv form – vi blander gips og tager 1:1 aftryk.

Torsdag 24.9. 2026 kl. 14-17
Retouchering og skulpturel form – vi arbejder med flader, skygger og beskæring.

Lørdag 26.9. 2026 kl. 14-17
Komposition og færdiggørelse (inkl. afslutning & udstilling)

Hvem: børn fra 8 år, eller under 8 år ifølge en voksen over 15 år
Sted: Agerupgård, Agerup 6
Du må gerne deltage i enkelte workshops.

Pris: 50kr per barn/workshop – tilmelding via lindahweimann@gmail.com

SOL Kunstklub med Linda Weimann er arrangeret af foreningen Terraform og  Agerupgård, realiseret med støtte af Samsø Kommunes Pulje for Kulturelle Aktiviteter og Statens Kunstfond.

Fjollede Fugle
Lørdag 14. oktober 2023, kl. 10.00 – 12.30

Hvad er det for et kunstværk oppe i træerne? Hvem er det, der pipper højt under taget? Kom og lær mere om naturens bygherrer, musikere og flyvekunstnere. “Fjollede Fugle” er en sanselig rejse, hvor vi sammen med børnene udforsker fuglenes liv.

Værkstedet vejledes af danser Anna Hubner og er delt op i to aktiviteter:

1) Danseværksted (30-40 min.)

Kom og dans som en flamingo, syng som en solsort eller flyv som en måge!

Forestil dig at du er mågen, der svæver i vinden næsten vægtløs. Sammen prøver vi legende måder at flyve på. Det inkluderer fald og landing, samt tillid og mod til at flyve videre igen. Vi hopper, vi ruller, vi falder, vi gør os lette eller tunge, vi drejer og flyver.

Lad dig overraske af, hvordan vinden bevæger børn og voksne, og hvor meget energi der gemmer sig i din krop. Der er plads til nysgerrighed; udforsk og lær om vores verden gennem fysisk bevægelse.

– kort pause –

2) Kreativt værksted med genbrugsmaterialer (30-45 min.)

Bagefter vil vi lave fantasifugle, marionet-fugledukker og sjove figurer af sokker. Til sidst kan vi få dem til at danse og hoppe.

……..

Hvis du har tomme toiletpapirruller, æggekartoner eller gamle sokker derhjemme, så tag dem med – vi forvandler dem til alverdens dyr og puster nyt liv i dem.

Workshoppen er for børn fra 3 år og op og deres voksne. Vi er kreative sammen og får en hyggelig start på weekenden.

…………

Anna Hubner har studeret Biologi i Graz og holder en Master i Performance Studies fra Hamborg. Hun arbejder som danser, pædagog og kunstner, hvor hun fokuserer på den kunstneriske transformation af biologiske temaer. I hendes workshops for børn er aktiviteterne bygget op omkring pædagogiske principper, som lader børnene udforske forskellige temaer i en kreativ atmosfære i samspil med andre børn. Workshoppene forvandler tilskuerne til kreative skabere.

https://annahubner.com

Sted: Agerupgård
Aldersgruppe: Fra 3 år (Forældre er velkomne til at deltage)
Deltagerbegrænsning: 8
Pris: Gratis
Tilmelding: info@agerupgaard.dk

 

Lydmaleri – workshop
3. juli 2023, kl. 12-16
11. juli 2023, kl. 12-16
8. august 2023, kl. 12-16

I forbindelse med udstillingen LÆG ØRET TIL JORDEN – Lydmaleren Knud Viktor på Samsø arrangerer SOL en række lydworkshops for børn og unge. Knud Viktors lydinstallation Le Jardin Planétaire, som befinder sig på Agerupgård fra juni til september, danner rammer for en spændende dag omkring lyd, hvor du kommer helt tæt på kunstnerens arbejdsmetode og natursyn. Du kan prøve at optage naturlyde ude i det fri, som vi efterfølgende redigerer til levende ‘lydmalerier’ og lydinstallationer. Alle får deres optagelse med hjem som minde om en sjov dag. Forældre er velkomne til at opleve resultatet kl. 16:00.

En workshop udviklet i samarbejde med lyd- og musikkonsulent Ingeborg Okkels.
Undervisere: Jonas Nakel, tonemester og lyddesigner fra det kongelige teater og Hannah Giese, skulptør og billedkunstner

Se mere om udstillingen på www.knudviktorsamsoe.dk

Sted: Agerupgård
Aldersgruppe: Fra 10 år
Deltagerbegrænsning: 8
Pris: Gratis
Tilmelding: info@agerupgaard.dk

Dragebygning
10. juli 2023, kl. 10–14
Workshop for SFO på Samsø Frie Skole og Samsø Skole. Vi maler og trykker på tekstil og papir, laver drage konstruktioner af pinde og udsmykning af gamle plastikposer og klokker. Når dragerne er klar, sætter vi dem fri i luften.
Sted: Agerupgård
Pris: Gratis
Tilmelding: teapalmelund@gmail.com

SOL kunstfest
22. juli 2023, kl. 12-18
En dag fuld af sjov, musik, små kunstaktiviteter og spil. Monoprint, tegning, plantefarvning, bordtennis, bordfodbold og børnedisco. Frugt fra haven og drikke, fælles madlavning over bål.
Sted: Agerupgård
Pris: Gratis
Tilmelding: Alle Samske børn og forældre er velkomne.

Workshop: musikproduktion
25. juli 2023, kl. 11-14
Hvordan laver man egentlig musik? Skal man kunne noder eller spille vildt godt på guitar?
NEJ – overhovedet ikke. Det er nogle af de spørgsmål jeg som musikproducer tit får fra det yngre publikum. Det kræver kun at man tør have det sjovt og lave lidt ballade med instrumenterne. Det tekniske er også rart at kende til, men det er heldigvis det nemmeste at lære, når vi optager og sætter lydene og musikken sammen, i enten en computer eller en gammel båndoptager.

På workshoppen er alle lyde rigtige og alle lyde er musik – I vil lære hvordan man optager og sætter optagelserne sammen.

Workshoppen kræver ikke at du kan spille eller synge, kun at du har lyst til at lære at lave musik og have det sjovt. Kan du spille på et instrument, er du meget velkommen til at tage det med.

Har du allerede noget der kan optage, måske en computer, en ipad, en dikatafon eller endda en gammel båndoptager, så tag den endelig med.

Gennem leg og improvisation kan vi lave fed musik sammen.

Sted: Agerupgård
Aldersgruppe: Fra 9 år
Deltagerbegrænsning: 8
Pris: Gratis
Tilmelding: info@agerupgaard.dk

Underviser: Jonas Nakel – musikproducer (Peter Sommer, Bremer/McCoy m.fl.), tonemester og lyddesigner fra Det Kongelige Teater

SOL Kunstklub er en serie kreative kurser for børn. SOL inviterer kunstnere og kulturaktører fra diverse discipliner til i samarbejde med dem at udvikle og gennemføre kurserne.

Der introduceres forskellige udtryksmuligheder til børnene som broderi, syning, hyttebyggeri, monotopi, elektronisk musik, dans, maskebygning og papirlavning.
 Vi bruger miljøvenlige og primært genbrugte materialer.

SOL kunstklub vil støtte og motivere nutidens generation af børn i deres bevidsthed om klimaforandring, biodiversitet og bæredygtighed. Hvert kursus har et tema der er forbundet med den lokale natur eller årstidernes gang. Samtidig møder børnene en kunstner der udøver en specifik disciplin på nært hold, og får derved en introduktion til mangfoldige teknikker og perspektiver på legende vis.

I kurserne står det i fokus at børnene arbejder med hænderne og alle deres sanser, eksperimenterer, skaber noget nyt med enkle midler og bruger fantasien til at overraske sig selv med hvad de kan.

SOL Kunstklub er støttet af Samsø Kommunes Pulje for Kulturelle Aktiviteter. Workshops i Lydmaleri er støttet af Friluftsrådet.