Gæstehus

Vores gæstehus ligger for sig selv på den store gårdsplads. Huset er hyggeligt og delvist moderniseret, har centralvarme og indeholder fire soveværelser med i alt 8 sovepladser – et værelse med dobbeltseng og barneseng, tre med hver to enkeltsenge.

Der er to stuer; en i stueetagen med spisebord og brændeovn, en ovenpå med sofaområde og tv. Yderligere er der et spisekøkken med opvaskemaskine, komfur, ovn, mikroovn og et stort køleskab, samt et badeværelse.

Havemøbler og en grill er reserveret til gæstehuset og kan bruges i den stemningsfulde, separate have. Børn og andre er velkomne til at lege i gårdens store have, med klatretræer og trampolin.